PROGRAM:
Benjamin Britten: On this Island
Bela Bartok: Rumænske Danse
Ludwig van Beethoven: An die ferne Geliebte op. 98
Johannes Brahms: Op. 118 nr 2, Intermezzo i A-dur Samuel Barber: Hermit Songs

MEDVIRKENDE:
Monica Nørgård Stevns, sopran
Julie Andkjær Olsen, klaver

Læs om PLAN B:

PLAN B (bakspejl/bevægelse/begyndelse)
Blæret, bedrøvet, banal, besværgende, barnlig, barsk, balstyrisk, barok, begejstret, behersket, beslutsom, besværlig, besk/bidsk, bevidsthedsudvidende, berømt, bindegal, bitter, blind, blæksort, blændende, blåøjet, bombastisk, beruset, blød, brutal, befriende, bundfrossen, bølgende, blid!
Vi har sat 5 afdøde komponister i stævne, for i fællesskab at afsøge alternative muligheder, udveje, afveje, nye veje. Kort sagt: En Plan B! Helt konkret står B for Britten, Bartok, Beethoven, Brahms og Barber. Men der tegner sig også et underliggende billede, på tværs af tid og sted. Alle fem værker vi har på programmet er præget af en dyb længsel, efter noget bedre, efter noget der har været eller noget der kunne have været. En længsel efter ’die ferne Geliebte’, en længsel fremad/tilbage i tiden, et ønske om befrielse eller en ny begyndelse. Og vi tror, at vi ved at rejse indad og tilbage i virkeligheden lander lige her og nu, at vi med musikken tegner nye stier ind i fremtiden, en bevægelse, det er vores PLAN B!

BESLUTNING. Benjamin Britten (1913-75) var i starten af tyverne og kun lige færdig med sin musikalske uddannelse, da han kom ind forfatteren W.H. Audens cirkler og opdagede en ny og hidtil ukendt frihed til at leve og udtrykke sig, som han ville. ’On this Island’ blev til i 1937. Sangene stritter i alle retninger, ungdommelige og desperate, med lån fra både barokfanfarer og 30’rnes populærmusik, splittet mellem dyb sorg og behagesyge. Hos Britten og Auden er alle mennesker øer, livet er ensomt og fragmenteret, men midt i ensomheden finder vi muligheden for at bryde fri, at blive os selv.

BESTØVNING. Bela Bartok (1881-1945) var udover sit komponistvirke også en meget aktiv musik- etnolog, der drog rundt med en fonograf og optog og forevigede folkemusik fra hele Balkan, ja, endda fra Nordafrika! De ’Rumænske danse’ fra 1915 er en ren perle, en klaversuite med dybe kontraster og stor kraft, skabt med ganske få virkemidler. For Bartok blev mødet med folkemusikken og dens traditioner berusende frugtbart, i hans musik mødes det traditionelle og det moderne i en fejende, universel dans!

BJERGBESTIGNING. Ludwig van Beethoven (1770-1827), som snart fejrer 250års fødselsdag, er på alle måder et bjergmassiv. Stadig i dag slår musikere og komponister panden imod ham gang på gang, i ærefrygt, i irritation, i undren. Egensindig og nyskabende; Beethoven havde det ene ben i fremtiden, i den romantiske æra. Og naturligvis er det Beethoven, der har komponeret den første egentlige Liederkreis, nemlig ’An die ferne Geliebte’ fra 1816. Kærlighed og længsel i et spritnyt kunstnerisk format, en cirkelbevægelse, hvor motiver fra første sang dukker op igen i den sidste, nye frø lagt i jorden, der kunne høstes af Schubert, af Schumann eller af dig og mig.

BETROELSE. Johannes Brahms (1833-1897) er den perfekte syntese mellem form og følelse, struktur og strøm. I klavercyklussen opus 118 fra 1893 er der ikke en tone for meget, ikke en overflødig akkord. Han dedikerede værket til Clara Schumann, og det kan ses som en kærlighedserklæring til hende, som kvinde men absolut også som pianist. Det andet Intermezzo svæver afsted, overjordisk smukt, gennemtrukket af blodårer og syngende, blussende længsel.

BØN. Samuel Barber (1910-81) skrev ’Hermit songs’ i 1953. Til de ti sange har han valgt nogle markante middelaldertekster, skrevet af anonyme irske munke og skriftlærde. Sammen danner de et mikrokosmos af anfægtelser, indsigter, morsomheder og visioner, der vidner om at tilværelsen som eremitmunk for tusind år siden paradoksalt nok bærer ligheder med vores moderne liv. Barbers værk fremstår enkelt og nærmest transparent, men det dækker over en stor musikalsk kompleksitet; som en guddommelig åbenbaring, klar og mystisk på én gang